Arrangementer 2017

Visninger: 4978

 

 

Referat af arrangement i Esrum Ældre Klub torsdag d.15 dec. 2017

Torsdag formiddag steg 72 feststemte medlemmer på busserne der var 3 afbud, p.g.a. sygdom , Gribskov turistfart,satte herefter kurs mod Gerlev kro.

Her skulle årets julefrokost indtages, mellem nisser, trolde, smådyr og andet julepynt, til glæde og fristelse for alle gæsterne, for de udstillede genstande var alle til salg.


 

På de lange festpyntede borde var sild,smør og fedt klar, så da alle var på plads kom brødet ind, men inden da bød Irene velkommen til årets julearrangement, og hun håbede at alle ville få nogle hyggelige timer.

Inden da havde man delt et lille sanghæfte rundt, og til akkompagnement af dagens spillemand, sang vi ”Dejlig Er Jorden ” af B.S Ingemann.


Herefter var der frit slaw mellem de lækre retter. Først de før omtalte sild, derudover var der både fiskefiletter, tarteletter med høns, andesteg, flæskesteg, glaseret skinke med grønlang-kål, sylte, og meget andet, og under hele spisningen spillede samme musiker som vi lærte at kende sidste år, og når vi trængte til en lille pause, spillede han til én af de omdelte sange.

Til sidst var der ris á la mande, med en mandel til hvert bord, og en mandelgave til den heldige finder.

Da maden var fortæret og alle var mætte, var det tid til en sving om, til glade toner fra vores musiker som sluttede med ” Skuld Gammel Venskab Rein Forgo”

Festen sluttede kl. 16.00 med en kop kaffe og en brunkage og kl. 16.30 havde Preben og Jane startet busserne op, så der var dejlig varmt til hjemturen.

Irene takke af for i år, og ønskede alle en glædelig jul, og erindrede om at Nytårskuren ,med kaffe og kage, portvin og kransekage og underholdning af Frank Samuelsen og hans hustru ville finde sted d. 4 januar 2018.

Rigtig glædelig jul, og godt nytår

Referent

Betty Ellegaard

 

____________________________________________oOo______________________________________________________

 

Arrangement i Esrum Ældreklub d. 7 december 2017

Dette arrangement tog sin begyndelse i Esbønderup kirke kl. 15.00 hvor et 50 mands stort gospel-kor: OLD STARS, sang julen ind med en tre fire sange,herefter sang menigheden, inden Else Korsholm gik på talerstolen og talte om følelser ud fra et digt om Eva, Kain og Abel, Jomfru Maria og hendes ufødte søn Jesus.

Efter endnu et par gospelsange, begav menigheden sig hen til skolen hvor ældreklubben serverede æbelskiver og gløgg, der var i alt mødt 80 medlemmer op til dette arrangement. Men inden æbleskiverne og gløggen blev fortæret, kom der en skoleklasse og en børnehave, i Luciaoptog og sang luciasangen for os. Det var dog lidt skuffende at de kun sang denne ene sang for os, men de skulle videre til andet arrangement.

Herefter bød Irene velkommen til en hyggeeftermiddag, med gløgg og æbleskiver og stort lotteri på medlemsnumrene, men inden da, sang vi ” Julen Har Bragt Velsignet Bud,” af Ingemann. Herefter gik Grethe og Niels Steinmann rundt og solgte hæfter fra miniferien.

Til lotteriet var der flotte gaver fra REMA 1000, Jens Jakob Hinhede, Blomsterværkstedet, i Græsted, Esrum foddame: Lone Kragh, Grethe og Bent Ole Olsen, Esbønderup foddame :Anne Friederiksen,og Esrum ældreklub..

Med andre ord, der var gaver til alle, og imens Betty råbte numre op havde Irene, Hanne og Grethe S. travlt med at dele gaverne ud.Og til slut takkede Irene af

 

Herefter var bussen ankommet, og gæsterne så småt begyndt at trække ud, så der blev ingen slutsang.

Der var travlhed ved gløgggryderne med at få skænket op til alle, gløgg, æbleskiver med syltetøj, og småkager smagte dejligt, og alle blev mætte, dog uden at få spist helt op.

En dejlig eftermiddag i julens tegn.

Referent 

Betty Ellegaard.

 

_______________________________oOo________________________________

ARRANGEMENT I ESRUM ÆLDREKLUB

DEN 23. NOVEMBER 2017

 

Der kom 65 medlemmer, der gerne ville høre foredraget med billedfremvisning ”Med bumletog til Kina” fremført af kim Greiner. Det drejede sig om en tur fra Moskva til Beijing.

Irene sagde god eftermiddag og velkommen til Kim Greiner, og vi startede med at synge ”Det haver så nyligen regnet” af Johan Ottosen, og det er en dansk folkemelodi, der var meget passende til vort vejr.

Så var det kaffetid, og der var dejlige hjemmebagte boller samt små vandbakkelser.

Kim Greiner fortalte nu lidt om sit liv, og at han som ung havde været på Skovskolen i Nødebo. Nu var han globetrotter, og havde rejst i 60 forskellige lande i hele verden. Turen begyndte i Rusland, der har 142 mill. indbyggere, og de 12 mill. bor i Moskva. Vi så mange flotte billeder fra Moskva, hvor togturen startede. Vi så bl.a. de meget flotte Metrostationer i byen. Turen var arrangeret af et selskab, der hedder ALT-rejser i København.

Hele rejsen foregik i juli måned, og Kim Greiner foretrak et bumletog, som bevirkede, at man fik en rigtig god kontakt med lokalbefolkningen. Vi fik et billede af Putins sommerresidens, der ligger i byen Ekaterinburg. Fra den by så vi mange bygninger med meget store kontraster. Der var rent og pænt i byerne, og der gik mange gadefejere. Vi så også et flot brudepar og deres fint pyntede bil.

Vi skulle videre, og det var nu en strækning på 3300 km. 3 1/2 døgn senere nåede Kim og hans kone til Novosibirsk. Her var der engang kommet tilrejsende danske bønder. Næste by hed Krasnojarsk. Maden i spisevognen var ret dyr, fortalte Kim Greiner. Der var nu en togtur på 3 døgn, og vi kom til Irkutsk ved Bajkalsøen. Her i søen levede også ferskvandssæler, som vi så nogle billeder af. Søen er verdens dybeste sø.

Kim Greiner tog en lang svømmetur i søen, og var desværre så uheldig, at han tabte sine briller i vandet, men heldigvis svømmede han tilbage og fandt dem. Vi så også mange spændende bybilleder, og nu skulle vi videre fra Irkutsk mod Mongoliet.

Nu blev der tid til en kaffepause i det spændende foredrag. Irene sendte sedler rundt, hvor man kunne tilmelde sig til juleafslutningen på Gerlev Kro den 14. december.

Bent Ole gav en gratis øl eller vand til alle i anledning af, at han fornylig fyldte 80 år.

Vi fortsatte nu rejsen efter pausen og nærmede os Mongoliet langs Bajkalsøen. Byen vi kom til hed Ulan Ude, og den var hovedstad i republikken Buryatia. Her kørte togene med masser af kul. Vi så også en stor figur af Lenins hoved. Vi var med på en taxatur til et buddhistisk kloster. I byen her var der støbt en slags kasse langs husenes sokler, hvor man havde lagt savsmuld for at isolere og give varme.

 

Nu var næste mål Mongoliet, og her var der kun ét spor til jernbanen. Det tog sin tid at komme videre, og der var nu 8 timers kørsel til grænsen ved Mongoliet. Senere nåede vi til hovedstaden i Mongoliet, der hedder Ulan Bator. Vi så også et helligt kloster, nomadehuse og moderne højhuse. I et museum lå der et skelet af en dinosaurus. Vi så billeder, der viste mange af byens forskellig-artede indbyggere. Landet havde engang været kongedømme. Vi så mange nomader, der boede i flytbare telte.

Vi fik også et indtryk af Gobiørkenen, der er 10 gange så stor som Danmark. Her kunne man tale om ”en ørkenvandring”. Vi så en af nomadernes teltbyer. Et nomadetelt hedder en ger. I ørkenen var der flere klostre og templer. Vi så billeder af en støvstorm efterfulgt af en haglbyge.

Herfra gik turen videre med turisttog til Kina, hvor vi passerede grænsen mellem de to lande. Kina er 210 gange større end Danmark. Da vi havde kørt 7.800 km., nåede vi Beijing. Her så vi billeder udenfor Den Forbudte By og lidt af den 6.000 km. lange Kinesiske Mur, Himlens Tempel og Kejserinde Cixi's marmorbåd.

Vi tog nu afsked med Kina, og turen derud havde taget 3 uger, og hjemturen varede kun 11 timer med SAS. Greiner fortalte af turen for 2 personer havde kostet 47.000 kr.

Irene takkede for det spændende foredrag, og vi klappede alle for den gode fortælling, der var ledsaget af mange flotte fotos.

Der lød et tak for i dag, og næste arrangement er gudstjeneste, julehygge og Lucia. Vi sang nu ”I skovens dybe Stille ro” af Frits Andersen efterfulgt af vore slagsang.

Grethe Steinmann

_______________________________________________oOo___________________________________________________

ARANGEMENT I ESRUM ÆLDREKLUB

TORSDAG DEN 9. NOVEMBER 2017

Der kom 63 medlemmer samt gæster, der gerne ville prøve lykken ved bankospillet. Det er jo altid spændende, om man kan få en gevinst med med hjem.

Irene bød velkommen, og måtte ringe med dirigentklokken for at få ørenlyd.Vi sang nr. 180: Husker du i høst”, men det gik ikke så godt, da vi manglede klaveret og Birgit, der kunne ledsage os.

Så drak vi kaffe og nød de dejlige madder.

 

       

Dejligt med nye ansigter                                            Gode præmier, som sædvanlig

Bankospillet begyndte, og Irene læste tallene op, og Inge Pedersen kontrollerede det.

Der blev nu en pause i spillet, og Irene gav os nogle vitser. Spillet fortsatte, og der var mange gode præmier.

Da spillet var forbi, var der lodtrækning på kontrolnumrene, og herefter sang vi  nr. 227, ”Far er så streng”, og denne gang gik det bedre, ”øvelse gør mester”, siges der jo.

Vi sluttede med vores slagsang, og Irene sagde tak for i dag, og mindede os om, at Kim Greiner kommer næste gang med 2. del af sit foredrag fra Moskva til Beijing -Med bumletog til Kina”.

 

Grethe Steinmann

_________________________________oOo_______________________________

 

ARRANGEMENT I ESRUM ÆLDREKLUB

DEN 26. OKTOBER 2017

 

FINN SYLVEST JENSEN

MIN VEJ TIL SKIPPER PÅ SLOTSSØEN”

Irene bød velkommen til foredragsholderen Finn Sylvest Jensen fra Hillerød. Derefter startede vi med at synge ”Den sommer svandt” af Nicoline Christoffersen. Birgit var kommet, og hun sørgede for musikledsagelse på klaveret.

Finn Sylvest Jensen

Efter kaffen og de dejlige hjemmebagte roulader, fortalte Finn Sylvest Jensen om sit lange og spændende liv lige fra sin barndom med en fraskilt mor, og hans senere nye fædre. Han bliver 80 år inden længe, og havde oplevet utroligt meget.

Han var også god for en lille vits.

Han havde været pilot, og bl.a. fløjet for Tjæreborg Præsten i mange år. Før den tid havde han prøvet at sejle, men det varede ikke længe, da han blev søsyg, og derfor gik i land.

Så startede han sin karriere som pilot, hvor han kom til Canada og fik sin uddannelse. Det var en hård træning, der skulle til, og de var 11 der startede, men kun 4 der gennemførte.Han nød det vilde liv, og da han vendte hjem til Danmark var det til en flyveskole i Aalborg. Her lærte han en masse, bl.a. formationsflyvning. Han blev gift da han var 21 år gammel, og hans ægteskab varede i 38 år, indtil hans kone døde af kræft.

Han nåede at flyve gennem lydmuren, og begik her den fejl, at han fløj for lavt, hvilket betød at mennesker og høns fik en forskrækkelse og han selv en irettesættelse. Han blev nu senere instruktør, og opnåede af have 207 elever i alt. Efter 10 år i flyvevåbnet blev han civilpilot.

Den 20/9 1969 fik han job hos Sterling, og her startede han med at sidde i en simulator.

Han havde fløjet meget af sit liv og i mange forskellige maskiner. I 15 år fløj han Caravelle. Han kom rundt til utroligt mange lande.Han fløj også en overgang for russerne i Canada.

Der var nu en pause da kl. var 16,15.Her fik vi et par vitser af Irene. 

Nu talte Finn Sylvest Jensen videre efter pausen, og det var igen om alle rejserne, hvor han bl.a. havde fløjet med Dronningen. Han kom både til Polarcirklen og til Tashkent, og han havde også fløjet til Canada med Tjæreborg. Tjæreborg gik konkurs i 1993, hvorefter blev han fyret.

Nu gik turen til Taiwan, hvor han blev instruktør. Her boede han i 4 år. Senere kom han til Maldiverne, hvor han ikke kunne kende forskel på stewardesserne, og derfor kaldte han dem alle Karla.

Han oplevede også Honolulu, Sydney og New Zealand.Vi fik også et langt foredrag om flyvningens tekniske detaljer.

 

Da han stoppede med at flyve blev han medejer af Færgefarten på Slotssøen i Hillerød.

I den forbindelse fortalte han lidt om Frederiksborg Slot og dets historie og diverse konger.

Han fik begejstrede klapsalver af os alle, og fortalte til slut, at han nu var stoppet med sejladsen og havde fået et frivilligt, ulønnet arbejde på Hillerød Campingplads, og det har han allerede haft stor glæde af.

Irene takkede for det gode foredrag, og der var nu lodtrækning på medlemsnumrene. Derefter sang vi ”I skovens dybe, stille ro” af H.C. Andersen, og vi gjorde eftermiddagen færdig med vores slutsang.

Så gik 72 deltagere hjem efter en hyggelig og fornøjelig eftermiddag på Tingbakkeskolen.

 

Referent 

Grethe Steinmann

________________________________oOo________________________________

REFERAT AF LØVFALDSTUREN DEN 12. OKTOBER 2017

MED ESRUM ÆLDREKLUB

Der var opsamling forskellige steder i Gribskov Kommune, og der var afgang fra Esbønderup kl. 9,30 i fint vejr med sol og blæst og 13°.De sidste stod på bussen i Græsted, og nu gik turen mod hovedstaden.

Irene bød os alle velkommen til turen, og vi skulle køre den direkte vej til Dragør Havn.Irene skulle hilse os fra Betty, og hun kunne fortælle, at Betty, efter omstændighederne havde det godt.

Det var Preben, der igen var vores chauffør, så vi var i gode hænder.Vi kørte gennem København, og her fortalte Preben om de bygninger og områder, vi kørte igennem. Irene gav os en orientering om Fortet, og hvad middagen bestod af. Vi fik også priserne på drikkevarerne.Kl. 12,00 standsede vi ved Dragør Havn, hvor vi fik en lille pause.Herfra kørte vi hen til Fortet, der lå tæt ved havnen.

Nu passerede vi den fine indgang, og gik indenfor og fik nu serveret en god middag. Forretten var et stykke lækkert brød med røget laks og derefter den dejlig gryderet, ”Fortgryde” med kartoffelmos.Vi fik nu en rundvisning af ejeren, og en god fortælling om Fortet krydret med lidt humoristiske indslag.

DRAGØR FORT:Det blev anlagt 1910-1915 på en kunstig ø ca. 400 m. fra kysten umiddelbart syd for Dragør. Fortets areal udgør ca. 32.000 m², hvoraf godt 2.500 m² er bebygget. Fortets opgaver var at hindre et fjendtligt bombardement af København, beskytte minesprængninger i Drogdenrenden hindre en fjendtlig landgang på Amagers sydkyst og at hindre fjendtlige fartøjers operationer i Drogden og Flinterenden.

Selve Fortet er omgivet af en våd grav og en dækmole, der danner den kunstige ø's omkreds.Fortet blev nedlagt i 1957, og er nu privatejet af Torben Bødker. Han købte det af Staten i 2002. Det benyttes nu som restaurant og til teambuilding/events. Der er fri adgang til dele af området.

Vi gik nu ind til kaffebordene, der var blevet dækket i mellemtiden, og her fik vi en god kop kaffe og et lækkert stykke lagkage.Kl. 15,30 var der igen afgang, og ejeren og hans personale stod alle og vinkede farvel på pladsen udenfor porten.

Irene serverede nu nogle vitser - ledsaget af klapsalver. Turen gik ud af byen, stadig med fortælling om de forskellige bygninger, og vi nåede til Rungsted Havn kl. 17,00.Her fik vi alle noget at drikke, og vi fik strakt benene her på parkeringspladsen mellem de mange både. Det var tørvejr, med det blæste godt.Lidt senere gik turen hjemad, ind i landet, og Irene sagde tak for en dejlig, og meget spændende tur.Hun mindede os alle om det næste møde i Ældreklubben den 26. oktober med foredrag af Finn Sylvest Jensen. Han vil fortælle ”Om min vej til skipper på Slotssøen”.

Referent:Grethe Steinmann

_______________________________oOo_________________________________

REFERAT AF ARRANGEMENT I ESRUM ÆLDREKLUB

DEN 28. SEPTEMBER 2017.

Der deltog 50 medlemmer i dagens møde.

Da der skulle være kagebord, blev alle bordene sat på en anden måde, end den sædvanlige.Kagerne skulle være højdepunktet, og det blev de også. Inge Blok solgte lotteri, og fik udsolgt.Irene bød velkommen til alle - som hun plejer.

Vores borgmester Kim Valentin samt formand for Social- og Sundhedsudvalget Birgit Rosvall havde meldt deres ankomst, da de gerne ville besøge klubben og hilse på medlemmerne på et af vore møder.

Vi begyndte mødet med at synge sangen ”Dagen i dag er din min ven”. Så gik alle til kagebordet og tog for sig af alle de lækre hjemmegjorte sager. Snakken gik livligt ved kaffebordene, kunne vi høre.

 

Kim Vallentin og Birgit Roswald

Borgmesteren fik ordet efter en halv times kaffedrikning. Borgmesteren talte om, at man i det forgangne år havde kæmpet for Nationalparken, Kongernes Nordsjælland. Nu ville Esrum Kloster blive det centrale besøgscenter. Det vil blive noget, der får betydning for hele vort område, og især for Esrum. Det var muligt for mødedeltagerne at stille spørgsmål til de to kommunalpolitikere, og der kom mange emner frem.

Sager, der bl.a.blev spurgt til var: Esbønderup Sygehus, nye cykelstier, Dronningmølle Kro, en evt. åbning af Esrum Kanal, flygtningeproblematikken.

Der var mange spørgsmål til de to politikere. Planer om Tingbakkeskolen hørte vi også om. Man vil gerne have en lokal, selvstændig skole. Cykelstier kom også på banen. Det var ikke alt, der kom svar på, men det kunne give er fingerpeg om, hvad der er af tanker blandt kommunens beboere.

Birgit Rosvall fortalte om Ældremessen, der foregår i Gillelejehallen mandag, den 2. oktober.

Kl. 16,30 sagde politikerne farvel og takkede, fordi de måtte komme på besøg.

Derefter blev gevinsterne til lotteriet udtrukket, og der var mange gode ting, man kunne være heldige at vinde: Portvin, blomster, rødvin, chokolade, kaffe, rejer og glas med sild.

Irene indbød til løvfaldsturen den 12. oktober, og her skulle man ringe og tilmelde sig til hende den næste dag. Nu var det tid til, at Irene sagde tak for i dag, og vi skulle synge en sang, der passede til årstiden, ”Nu falmer skoven trindt om land”. Vi nød, at Birgit var kommet, og hun spillede på klaveret til sangen, hvilket var en stor hjælp. Vi sluttede med vores slagsang, før alle gik hjem fra en hyggelig eftermiddag.

Referant: Grethe Steinmann

 

_______________________________oOo_________________________________

REFERAT FRA BANKOSPIL DEN 14. SEPTEMBER 2017

I ESRUM ÆLDREKLUB.

Irene bød velkommen som hun plejer, og vi startede med at synge nr. 37, ”Livet er vidunderligt”. Vi var dog ikke de helt store sangere, men det gik da.Vi manglede lidt musik, der kunne støtte os. Der var mødt 63 op til denne dags bankospil, så der var ikke mange tomme pladser.

Travlhed ved indkøb af plader

 

Betty indledte med at fortælle om sin sygdom, så alle nu fik at vide, at hun var alvorlig syg, men at lægerne ville give hende mange gode år endnu. Hun skulle starte på sin kemobehandling i morgen på Hillerød Hospital.

Vi startede med en kop kaffe, og der var smurt nogle dejlige stykker mad, som alle nød. Nu blev alle numrene efterset, og spillet begyndte.Her klarede Betty det fint med at råbe tallene op som hun plejede.Der var igen mange gode gevinster, og efter flere spil var der en tiltrængt kaffepause.Her gik snakken lystigt.

Opråber og kontrollant

Gevinsterne var fine: Snaps, vin, store potteplantersamt chokolade. Lidt i fem var alle spillene overstået, og mange var heldige, at få noget med sig hjem. Der var lodtrækning på kontrolnumrene, og igen var der nogle heldige vindere.

Vi fik nogle sjove vitser, serveret af Irene.Hun fortalte, at om 14 dage skulle vi have en hygge -eftermiddag, og så blev der rig mulighed for en hyggesnak. Det er vi også rigtig gode til.

Vi skulle slutte med at synge nr. 102, ”Dybt hælder året i sin gang”. Eftermiddagen endte som den plejer med, at vi sang vores slutsang, og så var denne eftermiddag forbi.

 

 

Grethe Steinmann 

Referent

__________________________________oOo______________________________

MØDE I ESRUM ÆLDREKLUB d. 14 SEPTEMBER 2017

UNDERHOLDNING MED ASGER BERG OG MOGENS HANSEN.

Irene bød velkommen til Asger Berg og Mogens Hansen, og sagde tak for sidst til deltagerne i Miniferien til Hotel Skanderborghus. Der var mødt 66 medlemmer op, og alle nød kaffen, ølkagerne og småkagerne.

Vi startede med at synge, ”Marken er mejet”, og det var Mogens Hansen, der spillede til alle sangene.

Asger Berg, alias Lars Karnit

Asger Berg, også kaldet ”Lars Kanit”, udtrykte også glæde over at komme igen i Ældre-klubben, da det nu var 5 1/2 år siden, han var her sidst.

Nu er Asger Berg også kendt for sine sange i Jylland, fortalte han. Før i tiden kunne man kun læse hans humoristiske/satiriske viser i Frederiksborg Amtsavis.

Det er 25 år siden han startede, så nu var det en jubilæumsoptræden.

Hans første sang hed ”Eftermælet”, der handlede om Prins Henrik og hans planer om, ikke at ville begraves ved siden af Dronningen. Den næste sang handlede om kørekortet.

Derefter fulgte en af Kanits egne historier, der også handlede om kørekortet og om venstresving.  Vi fik også en festlig sang om hårfarvning, den kaldte han en ”hår skæbne”. Den blev sunget på melodien ”Jeg vil male byen rød”.

Han fortalte os, at det i år var mindeår for Martin Luther, og han havde hørt, at man til et møde ville servere kaffe og ”Luther lagkage”.  Nu hørte vi lidt om Carl Nielsen og en lirekassemand. Vi fik også en sang om H.C. Andersen.

Vi gik tilbage til 1928, og her hørte vi om Kejserinde Dagmar, og hendes rejse tilbage til Sankt Petersborg.  Asger Berg fortalte også en sølvbryllupshistorie.

En sang om hjemmehjælp måtte vi også have. Den drejede sig om, at der kom alt for mange hjemmehjælpere, og her blev nævnt utroligt mange navne.

Han sang også om tandlægeblomsten, der fik det navn, da hans svigermor engang have taget en aflægger hos sin tandlæge.

Offentlige transportmidler havde Asger Berg også en historie om. Den hed ”Læbestif-ten”, og den var sjov, da det viste sig, at det drejede sig om en limstift. Om Matador, der startede i 1978, fik vi også en sang, der hed ”Mat af matador”.

Han læste en romantisk historie om 2 unge, der stod alt for tæt i intercitytoget. Vi hørte også lidt om rygning og rejsekortet. I 1992 fandt man på et klippekort hos HT. Turene blev nu inddelt i zoner, og det blev til ”Zonesnak”.

Så var der en kaffepause, hvor vi først fik nogle vitser af Irene. Hun meddelte også, at der var et formiddagsmøde i Villingerød på onsdag.

Efter pausen hørte vi igen en historie om et hus, der skulle have et navn, og det skulle hedde ”enten eller”. Berg serverede igen en sang fra 2012. Den handlede om piller, og var med melodi af Bjarne Lisby. Vi fik også en historie om en bekendt, der blev syg, og skulle på sygehuset i Hillerød.  Sexchikane fik vi også serveret i form af en sang.

En helt, der reddede en barnevogn i trafikken, hørte vi også om. Det pudsige var, at der ikke var et barn i vognen, men kun Ugeaviser fra Skævinge og omegn. Sangen om den nyeste sommertrend med at skrue hjulbolte løse, blev heller ikke glemt.

Vi lyttede også til en sang om kommunevalg - ”manden på listen”. Så kom der en historie om Olsen, der døde – det var dog en puddelhund.

Fra 2016 var der en sang fra Køge, hvor man bedøvede patienterne, hvis der var kommet for mange patienter på sygehuset. Vi hørte også, at man i 1993 fik det første Privathospital. Det hed Hamlet, og sangen hed ”Privathospitalet”.

Unges drukfester blev også nævnt – tømmermænd og Mads der var fuldesyg. Vi fik sangen om ”Maren i mosen, der blev 100 år”.

Der fulgte så en sjov vise om, hvad hunde gør, når de møder hinanden, og hvorfor de gør det? 

Der kom også en festlig vise om en lidt speciel tur med bus til Harzen. Underholderne fik mange klapsalver, og måtte derfor give et ekstranummer, det blev sangen om ”Organdonation”. Flere klap til Asger Berg og Mogens Hansen, og så var der lodtrækning på medlemsnumrene.

Irene sagde ”tak for i dag”, og inviterede alle til bankospil næste gang.

Der blev sunget en sang og så vores slutsang.

 

Grethe Steinmann

__________________________________oOo______________________________

Startfest i Esrum Ældre Klub

Torsdag den 17. August 2017

Bestyrelsen og hjælpere mødtes på skolen kl. 15:00 og over en kop kaffe fordelte man diverse arbejdsopgaver. Betty var desværre fraværende grundet en uventet indkaldelse til Hillerød sygehus.

Borde og stole blev stillet op, servietter foldet, dækket borde, og pyntet med efeublade og fine blomster fra Grethe og Niels`s have.

Da alt var parat, begyndte gæsterne at komme medbringende deres mad og så var der lang kø for at købe drikkevarer hos Bent Ole. Der mødte 60 medlemmer op.

Kl. 17:00 gik musikken i gang og jeg bød velkommen især til Stig Sommer, som igen var kommet for at underholde os.

 

Stig Sommer

Så sang vi ”Når vi gamle mødes her igen”. Derefter var der gang i at åbne for madkasserne og få lidt i de sultne maver.

Villy Jørgensen gave en øl/vand til alle gæsterne i anledning af, at han i sommer var rundet de 90 år.  Undervejs spillede Stig Sommer skålesange så vi fik skålet, og han sang nogle lystige viser.

Så var det tid til en pause til musikken, imens drak vi kaffe med kage til, det var små walesboller med creme i, som lige netop var tøet op.

Da musikken startede igen, var der gang i dansen lige til kl. 20:15, så var det tid til at trække lod på medlemsnumrene.

Derefter takkede jeg for en dejlig aften og ønskede alle en god tur hjem.

Og musikken sluttede med en godnatmelodi.

Midlertidig referent

Irene Olsen

_____________________________________________oOo___________________________________________________

Referat af arrangement i Esrum Ældre Klub den 18 Maj

2017

 

Dette arrangement var klubbens Løvspringstur, som denne gang gik til Dyrehavsbakken i Klampenborg.

Torsdag formiddag kørte bussen rundt på sin sædvanlige rute, og samlede alle 46 deltagere op, lige fra Gilleleje over Dronningmølle, Esrum, Esbønderup, Saltrup og Græsted.

Da alle var samlet og talt op, bød Betty, på bestyrelsens vegne, velkommen, og fortalte lidt om Bakken, og derefter om Bondestuen, hvor vi skulle spise frokost.

Vi blev sat af ved ”Røde Port” og gik herfra, forbi ”Korsbæk” og op til Bondestuen, hvor der var dækket op til det helt store ta` selv frokostbord, og der var ingen der gik sultne fra bordet, selv om man ikke nåede alle retterne.

Herefter gik alle der havde lyst, en tur rundt på bakken og kikkede på forlystelserne, nogle endda på besøg i Korsbæk, og hilste på Grisehandleren og Kvik som var ude at gå tur. mens andre blev i Bondestuen og hyggede sig, indtil klokken tre, hvor der var kaffe , chokoladekage, trifli og tærte, og da klokken nærmede sig 16.15 gik vi ned til bussen igen.

Efter en dejlig eftermiddag kørte vi mod nord igen, og efter medlemmernes ønske, ad strandvejen i det smukke vejr. Inden vi begyndte at sætte folk af, takkede Betty på bestyrelsens vegne, alle for en dejlig eftermiddag, samt chaufføren for en dejlig køretur. Rigtig god sommerferie.

Referent

Betty Ellegaard

NB.

Herunder er Bakkens Sladrebænk godt fyldt op !!

_________________________________________________oOo____________________________________________

 

Arrangement i Esrum Ældre Klub den 4 maj 2017

 

Dette arrangement var det sidste i første halvår 2017, det blev fejret med manér af de 78 til-meldte medlemmer, og der var rigtig lagt op til fest, oven i købet på Danmarks befrielsesdag.

Festen startede med at forkvinde Irene bød velkommen, især til Stig Sommer, som skulle under-holde, hvilket han gjorde til ug med kryds og slange.

Herefter sang vi ”Kom Maj Du Søde Milde” af Chr.A.Overbeck, og så var maden kommet på bordet. Men inden spisningen startede skulle Gerda hyldes på hendes fødselsdag.

 

Irene                                                                                         Stig Sommer

Gerda                                                              Glade gæster

Så blev der sagt værsgo´ til alle de dejlige stege, salater, kartofler og sovs, som vores huskok Ulla havde fremtryllet i dagens anledning.

Ulla i gang med udskæringen

Imens spisningen løb af stabelen, spillede Stig i et behagelig afdæmpet toneleje, bortset fra når der skulle synges skålsange, så var alle med, så taget var ved at løfte sig.

Der blev spillet og sunget og spist af hjertens lyst, og stemningen var helt i top. Efter at maverne var fyldte, og tallerkenerne var båret ud, var det tid til at trække gevinsterne til det amerikanske lotteri.

Hanne og Betty klar med numre

Gevinsterne var sponseret af REMA1000, BLOMSTERVÆRKSTEDET og Esrum Ældre Klub, og der var mange der gik hjem med en god gevinst, så husk at støtte vores sponsorer, når de er så flinke at støtte os, og det er jo 2 dejlige forretninger.

 

Dessertbordet

Efter dette var der det store dessertbord, med lagkager, fromager, ostekager, pandekager og is, og selv om man allerede følte sig mæt, blev bordet alligevel næsten tømt.

Det tredie opvaskehold

Efter kaffen og kagerne, blev der danset, indtil bussen kom og hentede en del af gæsterne.

Og som vi plejer til festlige arrangementer sluttede vi en dejlig aften af med ” Skuld Gammel Venskab Rejn Forgo”frit oversat af Jeppe Åkjær efter en skotsk folkemelodi.

Referent: Betty Ellegaard

_______________________________________________oOo______________________________________________

 

Referat af arrangement i Esrum Ældre Klub d. 20 april 2017

Irene bød velkommen til de 52 medlemmer der var mødt frem, og en speciel velkomst til dagens foredragsholder Steen Steensen, som skulle fortælle om sin karriere i udenrigstjenesten.

Der ville herefter blive delt tilmeldingsblanketter rundt til afslutningsfesten d. 4 maj.

Men allerførst skulle vi synge ” Når Vinteren Rinder I Grøft Og I Grav” af Johan Skjoldborg. Og så var der kaffe med Ølkage, bagt af Irene og Grethe S., og en lille småkage.

Steen Steensen

Så skulle Steen Steensen på banen og fortælle om sine 37 år i uden-rigstjenesten, udsendt til bl.a. Asien, Østeuropa, USA, Mellemøsten Korea o.m.a.

Steen blev født i Aarhus, flyttede herefter med forældrene til Glamsbjerg på Fyn, og videre til København.

Han gik bl.a. på Holte Gymnasium, og ville herefter i Søværnet, for at tjene nogle penge så han kunne betale sin uddannelse, bl.a. på en privatskole i Tyskland, og på CBS i København.

I 1968 kom han i Søværnet og sejlede med en Corvette i 2 år,. Herefter fik han job som direktionsassistent i et importfirma, efter en kontrovers med sin chef gik han til ledelsen, hvorefter chefen blev fyret, og han blev forfremmet.

 

Abu Dhabi

I 1978 i forbindelse med augustforliget, blev der tilført udenrigs-ministeriet en del penge, for hvilke der blev oprettet 10 nye stillinger. Steen var på dette tidspunkt 30 år gammel, og fik én af stillingerne på ambasaden i Abu Dhabi i National Oil Industri,her fik han 3 spændende år, i ca. 40 graders varme.

Han lærte sig lidt arabisk, og tog rundt og så på landet bl.a. Dubai, som er en mægtig handelsby, men det er Abu Dhabi der er hovedstaden.

Steen havde en god kontakt til udenrigsministeriet, så i 1982 fik han en stilling som Handelsattache på ambasaden i Lagos. Det er et meget korrupt samfund, og her var han jævnlig ude til søforhør, og oplevede også at blive udsat for væbnet røveri.

I 1984 gik turen til Soul i Sydkorea til en ny stilling. Denne by har 40 mill. Indbyggere, og på dette tidspunkt var der total kaos, så det var hårdt arbejde i 60 timer om ugen, at forsøge at få det bygget op igen.

Idag er det verdens 17.største økonomi, alt er styret, af store familieejede firmaer, præsidenten banker og industriledere.

 

Familien trivedes godt i den fremmede kultur.

Steen er motionsløber, og en dag meldte han sig til et løb med 100 amerikanske soldater.

De blev alle sat i en bus, og kørt nordpå, og endte i ingenmandsland, mellem Nord og sydkorea, så de kunne se over til Nordkorea, her blev løbet så afviklet.

I 1990 blev han hjemkaldt til udenrigsministeriet, og blev sekretær i østlandsudvalget , men en dag blev han med 3 dages varsel sendt til Kuwait for at genopstarte en ambassade der.

De Irakiske styrker havde så at sige smadret det hele.

Store olieskibe brændte i månedsvis, der var ingen varer, ingen mad, og vandforsyningen var ødelagt, der var militær undtagelsestilstand, Kuwait var en spøgelsesby.

Men stille og roligt fik Steen ansat en stab, og fik gang i ambassaden igen.

Herefter var det igen hjem til sit gamle job, men i 1992 blev han udsendt til Warzhava i Polen. Her var han fra 92 til 96, det var tæt på Danmark, men total anderledes, det er et katolsk land, hvor det sovjetiske system havde smadret det polske styre.

Steen kom igen en tur til Sydkorea det var i 1998 hvor han skulle opbygge det nye marked med bl.a. svinekød fra Danmark, et godt marked som blev opbygget fra 0 til 60.ooo tons årligt.En dag var de et par stykker der tog til Nordkorea, for at se på forholdene der, og det må man sige er kontrasternes land !!!

 

Her var de en uge, hvor de så biler med 4 forskellige hjul, busser med dæk på kun de 3 hjul, underernærede børn men et militær uden mage. Han fortalte derovre at han havde løbet ude i ingenmands land. Ja blev der sagt det vidste de godt, han var blevet fotograferet sammen med soldaterne.

Steen blev også sendt til Riat, under muhammedkrisen det var en spændende men meget negativ tid. Han var en tur i Bukarest i Rumænien, og lærte om EU´s landbrugspolitik.

Til sidst en tur til Washington, hvor Danmark lavede store investeringer DK var det første land der importerede kød til Kina, USA nr. 2, det kan vi godt være stolte af. Det er i DK tingene sker !!

 

Whasingthon DC

Her var familien i 4 år, hvor datteren gik på collegie, og international skole.

Ved siden af sit arbejde på ambassaden lavede han også en masse velgørenhedsarbejde her.

Efter 4 år her, var eventyret slut, Steen skulle hjem og på pension.Dette var han ikke så glad for, og han ville gerne gøre det hele om hvis det havde været mulig. Nu bor han med sin familie i København, hvor hans kone arbejder i udenrigsministeriet, og børn og børnebørn bor i cykelafstand fra hjemmet..

Det var et spændende foredrag, hvor vi kom vidt om i verden, med en erfaren fortæller.

I pausen fortalte Irene vitser, og der blev uddelt tilmeldingsblanketter til turen til Dyrehavsbakken.

Og til slut blev der trukket lod på medlemsnumrene, og eftermiddagen sluttede med sangen ”Lykken Er Ikke Gods Eller Guld ” af Charles Gandrup, plus selvfølgelig vores slagsang.

Referent

Betty Ellegaard

__________________________________oOo______________________________________

 

Referat af arrangement i Esrum Ældre Klub

torsdag d. 6 april 2017

 

Dette arrangement var bankospil, og til dette var der mødt 55 medlemmer op til en hyggelig eftermiddag.

Irene bød velkommen, og foreslog at vi sang ” Hvad Var Det Dog Der Skete” eller ”Den Blå Anemone” som den også kaldes, skrevet af Kaj Munk.

 

Herefter var der kaffe og pålægsmadder, smurt af køkkenpersonalet, og en lille småkage.

Klokken ca 15.20 gik bankospillet i gang, fire spil i to afdelinger, på gevinstbordet stod rødvin, og i anledning af påsken var der chokoladepåskeæg, og sidst men ikke mindst brændevin.

I pausen var der tid til at få tanket op hos Bent Ole, eller måske en enkelt smøg udenfor, og imens fortalte Irene vitser.

 

De sidste fire spil blev afviklet i god ro og orden efter et kvarters pause, og herefter var der som sædvanlig lodtrækning på bankonumrene.

Til slut takkede Irene for eftermiddagen og ønskede alle kom godt hjem, og så blev der sunget

Natten Breder Sine Vinger” skrevet af Adolph Recke, og til slut vores slagsang.

 

Referent

Betty Ellegaard

 

____________________________________oOo____________________________________

 

 

Referat af arrangement i Esrum Ældre Klub

den 23 marts 2017

Denne dag var der modeopvisning, der var mødt 54 medlemmer op, som Irene bød velkommen, og en speciel velkomst til Ilse Lykke fra ” Ilse Lykke” og og Otto Hass, fra ”Tøjeksperten” begge fra Helsinge.

Irene orienterede om næste møde som er bankospil, og hvor der vil blive delt sedler ud med kontonummer og betalingsbetingelser til Miniferien.

Og for at få mest mulig tid til at prøve tøj sprang vi sangen over og gik med det samme til kaffen og rouladerne med flødeskum, som var bagt af Grethe O. Irene og Betty.

Her lader vi billederne tale for sig selv:

                         Ilse                                                         Hanne og Betty                                      Grethe S.

 

Leif og Gert                                                 John                                                                  Gert og Leif

Ind imellem fremvisninger af det flotte tøj, havde begge forretninger arrangeret lodtrækning, og det var glade vindere der gik hjem med en ekstra præmie.

Herudover havde Ilse Lykke med rund hånd delt mundgodt ud på bordene

Anne og Sussi                                                Sussi og Anne                                                   Anne i striber

Betty og Hanne                                                        Alle manequingerne på stribe        

  

 

 

 

 

Alle manequingerne samlet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter opvisningen var der travlhed ved salgsbordene, der blev handlet ivrigt, og da alle havde fået brugt penge, var det tid til lodtrækning på medlemsnumrene.

Herefter sang vi ” Det Er I Dag Et Vejr...” af Ludvig Holstein, og så vores slagsang, en dejlig dag var til ende, og Irene sagde tak for i dag.

 

 

                                                                                          Referent

                                                                                          Betty Ellegaard

                                                                                          Foto: Niels Steinmann

Drengene i sommerdrees

_________________________________oOo_______________________________________

 

Referat af arrangement i Esrum Ældre Klub torsdag

den 9. marts 2017

 

Irene bød velkommen til alle 65 fremmødte medlemmer, og en særlig velkomst til Kim Greiner, som denne eftermiddag skulle fortælle os om Nepal.

Det var jo denne dag vi skulle have været i Blistrup til dilletant, kaffe og wienerbrød, men da det var blevet aflyst serverede klubben wienerbrød til kaffen i stedet for.

Irene fortalte om den kommende miniferie, og delte indbydelser ud, med priser og øvrige oplysninger. Derpå sangen ” En Vår Er Kommet Så Mildt Og Stille ” Af Sigfred Pedersen

Herefter var der kaffe og wienerbrød.

 

Kim Greiner flankeret af 3 hellige mænd

Og så var det tid til Kim Greiners eventyr om Nepal.

Man flyver til Doha, videre til Delhi i Indien og lander i Katmandu,som betyder de lykkeligstes by. Fra flyvepladsen tager man en taxi til hovedstaden Katmandu, som har ca. 4 mill. Indbyggere, men ingen asfalterede veje.

Nepal er et lille bitte land midt i det store Asien, men alligevel 3½ gange større end Danmark. Nepal var 3 små kongedømmer under forskellige konger siden 1200 tallet, men i 1951 blev landet et kongedømme igen, da kronprinsen dræbte hele den royale familie, så han selv kunne indtage tronen.

I 2008 blev Nepal republik, og en blanding af hinduer, buddister og muslimer, som trives i fred og ro med hinanden.

Der findes ca. 2800 skoler i landet ,og selv om børnedødeligheden er stor, bliver der alligevel flere og flere skolebørn.

I Nepal lever mændene længere end kvinderne, det skyldes at mændene sidder på deres bagdel hele dagen og tænker tanker og laver ingenting, mens kvinderne passer både husholdning, mand og børn, og resten af tiden er i marken.

Der er en kaotist trafik i Katmandu, det nemmeste er at praje en cykeltaxi når man skal rundt og se alle de små templer hvor man ofrer til guderne, og der er kæmpe souvenirsboder, hvor man f.eks. kan købe én af de specielle huer for 100 rupies, = 7,50 kr. det er sådanne steder hvor fortid og nutid mødes.


Det Gyldne tårn

Der er masser af hellige mænd på billeder og udskæringer i træ, de findes overalt, og altid uden tøj og med deres mandom i fuld position, samt billeder og relieffer af forskellige stillinger til fremme af befolkningstallet, så børnene behøver ikke sexualunderrvisning i skolerne.

I et tempel er der levende gudinder. Det er små piger, der skal være total ubesmittede, d.v.s. Ingen ar og rifter, ingen blodpletter eller menstruation, så når den første menstruation viser sig må de forlade templet, men de bliver ikke smidt ud til et liv i fattigdom, men får pension, uddannelse og måske arbejde.

 

Den levende gudinde

Når man dør bliver man brændt på et bål, et helligt sted ved en hellig flod, som har udløb i Gangesfloden, hvorefter asken bliver smidt i det hellige vand.

Man drikker ikke vand fra hanen i dette land, kun flaskevand, eller smeltevand som løber ud af rør oppe fra bjergene. Maden bestod mest af ris, og f.eks. yakoksekød og sovs, og cola til.

Kim var på besøg i en SOS børneby hvor der var 16 huse med 10 børn i hver, og en ”mor” til at passe dem, sørge for mad, skole, uddannelse

o.s.v.

Her kan man købe et fadderskab for 170 kr om måneden pr. fadderbarn til hjælp for de fattige børn.

På vejen kørte man forbi en rismark, hvor kvinderne var i fuld gang med at høste ris. Bussen stoppede så man kunne komme ud at hilse på. Kim Greiner prøvede at høste, det er hårdt arbejde og giver hurtigt ømme rygge.

Når risen er høstet, skal den vaskes og tørres inden den er klar til salg, man får sølle 3 kr.! for 1 kg ris.

 

Rishøst


Kim viste billeder fra hele turen, der var billeder af den flotteste have, så man troede man var kommet i paradis, der var billeder af kongeslottet, og deres tur i Bandapur Mounty Resort hvor de så næsehorn, elefanter og så spor efter tigre, der var de smukkeste koraltræer, men også store ulækre igler.

I Chitvan nationalpark hilste de på krokodiller, som heldigvis kun spiste fisk.

De boede på et hotel på en bjergkam i 6000 m. højde, hvorfra de kunne se ned på skyerne, og sidde og nyde solnedgangen fra et lille hjemmelavet udkikssted. Deres værelse var 2x3 m. og absolut ingen luksus, toilettet var et hul i jorden.

De var på besøg hos Tarofolket, hvor hellige køer gik i gaderne og hønsene lagde æg i køkkenet.

Til slut var der festival, med blomsterkranse og fest i gaderne.

 

Irene sluttede med at takke Kim Greiner for et fantastisk foredrag og alle gav ham et stort bifald, hun fortalte et par vitser, og der var lodtrækning på medlemsnumrene og orientering om næste arrangement, som er modeopvisning

Herefter sang vi ” I Den Store Tavse Nat” af Ludvig Brandstrup, efterfulgt af vores slagsang.

 

Referent

Betty Ellegaard

______________________________________________oOo_______________________________________________

 

Referat af fastelavns arrangement i Esrum Ældre Klub

torsdag den 23 februar 2017

 

Irene bød velkommen og sagde, at denne eftermiddag skulle vi rigtig hygge og få snakket igennem.

Hun fortalte også, at Rotary ikke bød på dillettant i år, da det ikke havde været muligt at skaffe skuespillere nok.

Istedet kommer Kim Greiner og fortæller om sin tur til Nepal, hvor der var en masse spændende ting at fortælle om.

Miniferien i år vil blive arrangeret af Lars fra Gribskov Turisttrafik, og vil gå til midtjylland, den gamle by i Århus, Silkeborgsøerne og meget andet, priser var ikke fastlagt endnu, men kommer senere.

Herefter var der kaffe med fastelavnsboller med flødeskum, som Inge B og Betty havde bagt og pyntet.

Der var mødt 64 medlemmer, der var alt fra bagermesteren, til geishaen,cowboyen, Storbonden med sin hustru skønne damer, sørøvere og andet godtfolk .

   

                                                

                                                                                                                             Yngste mand, som græskar

Storbonden stod op og sang for til ” Dagen Er Din” til stor applaus.

Herefter var der varme pølser og brød,hvorefter en dejlig eftermiddag var slut , med sangen

” Hvad Var Det Dog Der Skete” af Kaj Munk, efterfulgt af vores slagsang.

Irene takkede for i dag, og orienterede om næste møde d. 9. marts.

 

Referent: Betty Ellegaard

_________________________________________oOo_______________________________

 

Referat af arrangement i Esrum Ældre Klub torsdag d.9

februar 2017

Dette arrangement var bankospil, og der var mødt 54 medlemmer op. Inden man gik ind og fandt sine pladser var der rigtig trængsel om kassererens pladeudsalg, det er jo vigtigt at finde de helt rigtige numre.


 

Men inden spillet kan begynde er der andre ting der skal ordnes. f.eks skal Irene byde velkommen.

Irene byder velkommen         Og medlemmerne lytter

Hun orienterede om, at Rotary ikke kunne afvikle dilletantforestillingen i år, da de ikke kunne finde skuespillere nok. I stedet har Esrum Ældre Klub hyret Kim Greiner til at fortælle om en tur til Nepal, og det foregår jo selvfølgelig i vore vante lokaler på Gribskolen, fortæl det til dem i kender og som ikke var tilstede ved bankospillet.

Så skulle vi synge, og det skulle være uden musik, da Birgit ikke var til stede, men det gik rigtig fint alligevel, da vi sang ” Jeg Vil Bygge En Verden....” herefter var det tid til kaffe og ”madder” som køkkenpersonalet havde smurt, og også en lille småkage.

Efter en lille halv time var det tid til at starte bankospillet, og til dette var der indkøbt fine gevinster,

 

der var Bogø chokolade, Portvin og brændevin, og som sidegevinster små blomster, ( bræn-dende kærlighed ) flydende håndsøbe og håndcreme, og der var mange der gik glade hjem.

Efter fire spil var der pause, hvor der kunne tankes op hos Bent Ole, eller ryges, udenfor, og få strakt benene.

Og så var der selvfølgelig et par muntre vitser fra Irene.

Spillet gik i gang igen efter pausen, og efter endnu fire spil var der lodtrækning på bankonumrene, om vin, blomster og chokolade. Til sidst sang vi ”I Skovens Dybe Stille Ro ” Af H.C.Andersen.. og slagsangen

Efter den takkede Irene af, og mindede om, at næste gang var fastelavn, med fastelavnsboller, pølser med brød og en gratis øl / vand, og man må meget gerne komme i festligt kostüme, skæg og blå briller.

 

Referent

Betty Ellegaard

______________________________________________oOo_______________________________________________

Referat af arrangement i Esrum Ældreklub

 

d. 26 januar 2017

 

Denne gang skulle det handle om en rejse fra Borup til Moskva. Irene bød velkommen til de 63 fremmødte, og især til Kim Greiner som skulle være vores rejseleder.

Irene orienterede om dilletantforestillingen i Blistrup som var blevet aflyst, men at man ikke skulle blive hjemme denne dag alligevel, bestyrelsen skulle nok finde på noget andet denne dag, i vores vante rammer på Gribskolen..

Vi sang ” Jeg er en folkepensionist” af V.Andersen, og så var der kaffe med Inge Bloks hjemmebagte boller, derefter hjemmebragte roulader med flødeskum samt småkager.

Så var det Kim Greiners tur til at fortælle. 

Kim havde rejst i 60 forskellige lande, i 2012 havde han rejst jorden rundt, men denne gang gik rejsen ”kun” til Moskva, med start i Borup på midtsjælland. En rejse på 35.000 km.med tog.

Kim og hans hustru tog med Berlinerexpressen til en enkelt overnatning i Berlin, hvor der bl.a. blev tid til at besøgeBrandenburger Tor, Unter den Linden, Kurfyrstendam og ikke mindst Check point Charly, som ses herunder

 

Næste step var Berlin -Warszava. Polen er 7 gange større end Danmark, her så vi billeder fra krigen, Kulturpaladset, Kongevejen med alle dens blomstertæpper Præsidentpaladset og kongeslottet, der var hyggelige cafeer og et kæmpe supermarked i glas, Lasinsky park med et flydende palads. Herefter gik turen med bumletog gennem Litaun til Vilnius, hvor man mødte karrikaturtegninger af både Hitler og Stalin, vi så billeder at korshøjen, som var en protest mod magthaverne, og en 650 km. lang menneskekæde som protest mod Rusland.

I Vilnius så vi billeder af Russiske træhuse, gamle kirker ved siden af moderne huse, vi så Morgengryets port og barmhjertighedens moder. Alle steder hvor de kom frem skulle de smage deres nationalret, her i Vilnius var det Kalnapilis, en slags kartoffelmos med kød indeni.

 

Så gik turen til Riga, en tur på 280 km. i bus. Her var der fine cafeer, gader med brosten, smukke huse, piger i folkedragter, en russisk katedral, og frihedsstøtten Milda, her spiste man kartoffelpandekager med flæsk.

Herefter var der en lille pause, hvor alle kunne få stragt benene, tanket op hos Bent Ole, eller få sig en hyggelig sludder med hinanden, eller med foredragsholderen

Efter pausen fortsatte den spændende rejse fra Riga over Estland til Tallin.

Det var jo i Tallin at Dannebrog faldt ned fra himlen. En dag for ca. 796 år siden faldt Dannebrog, ifølge et sagn, ned fra himlen. Det skete under et slag ved Lyndaniese i Estland, under et af Valdemar II Sejrs korstog.  Derfor Valdemars dag.

 

Der er en mindepark for Dannebrog i Tallin, Tallin som betyder Danskerby. Tallin er i dag en by i Glas og stål men alligevel en Middelalderby med en

 

Russisk-Ortodoks kirke. Videre med tog. Ind i Rusland, det tog 3 timer og 20 min. at komme over grænsen, p.g.a. kontroller, aflevering af pas o.s.v.

Her så vi billeder af Zar Nicolaj som blev myrdet i 1917, og som i øvrigt var søn af danske Kejserinde Dagmar, som i dag ligger begravet ved siden af sin mand i Sct Petersborg i Peter-Poul Katedralen. Alt i denne by var rent og flot, ikke mindst det berømte vinterpalads som i dag er kunstmuseeum, vi så billeder af Katarina den store, af blodkirken, og i havnen lå den store panserkrydser AURORA, og her spiste de selvfølgelig borch, (rødbedesuppe)

 

 

Herfra tog de med nattog til Moskva, alle vegne så man hammer og segl, vi så billeder af et relief med hunden Leika, og Ivan den Grusommes palads fra 1533, den røde plads og Lenins Mausolæum flotte parker med kæmpe store blomstertæpper, vagtskifte ved den ukendte soldats grav, og Boris Jeltzins mindeplads med den 142 m høje opelisk

 

Den røde plads                                    Leika som endte sine dage i rummet

Til slut var der lodtrækning, og en sang om Jens vejmands enke Stine. Og herefter vores slagsang.

Referent

Betty Ellegaard

_____________________________________________oOo______________________________________________

 

 

Referat af Generalforsamling og billedforedrag i

Esrum Ældre Klub den 19 – 1 – 2017

 

Til dette arrangement var der mødt 73 medlemmer op. Irene bød velkommen og orienterede om dagens program, først en sang og en kop kaffe, dernæst generalforsamling og efter denne fremvisninng af billeder fra vores Miniferie til Nordjylland.

Herefter sang vi ” Jeg elsker de grønne lunde ” af J.Helms. Og så stod kaffen på bordet, sammen med Whoppies med honning og ingefærcreme, bagt af Irene, Grethe O. og Betty. Efterfulgt af småkager.

Irene åbnede generalforsamlingen med 1 minuts stilhed for Anna Margrethe Nielsen som var gået bort.

Herefter var der valg af dirigent, Irene foreslog Doris fra Dronningmølle, der var ingen modforslag, så Doris blev valgt med akklamation.

Doris takkede for valget, og gav ordet til formanden for beretningen.

Irenes beretning

Ja, så gik det år. Jeg syntes, det har været et godt år.

Vi havde en anderledes juleafslutning på Gerlev Kro, hvor vi fik den store julebuffet med musik og en lille sving om. Bestyrelsen havde indtryk af at I syntes godt om det, så det kan være vi gentager det til næste jul. Dem som har IT kan gå ind på Esrum Ældre Klub og se de fine referater med billeder fra arrangementerne, som Betty som sekretær står for.

Vi har fået flere nye medlemmer i klubben og der er også et par stykker der er rejst fra Gribskov kommune. D.d. er vi 110 medlemmer, det er rigtig dejligt. Men det gør ikke noget vi bliver lidt flere, alle kommer jo ikke hver gang, nogen kan lide foredrag andre bankospil og andre noget andet.

Hvis der er nogen som har forslag til foredrag eller andet som du syntes er spændende, skal i endelig komme til bestyrelsen.

Vi i bestyrelsen siger tak for et godt fremmøde igennem hele året og håber på et lige så godt år i 2017. Bestyrelsen vil gøre sit til at Esrum Ældre Klub fortsat vil være en klub som medlemmerne glæder sig til at komme til.

Jeg kan i øvrigt fortælle jer at Esrum Ældre Klub har 50 års jubilæum til næste år i oktober måned.

Beretningen blev godkendt med akklamation.

Næste punkt var regnskab. Kasserer Inge Blok gennemgik regnskabet fra A til Z og sluttede af med at fortælle at revisorerne havde godkendt og underskrevet dette.

Regnskabet blev godkendt uden spørgsmål, med akklamation.

Regnskabet havde et ekstra punkt nemlig kontingent. Der blev foreslået en kontingentstigning på 50 kr. så det årlige kontingent nu er 200 kr. dette blev vedtaget med stort flertal.

Næste punkt var valg. På valg var formand Irene Olsen, Grethe Olsen, Suppleant Sussi Rasmussen, Billagskontrollanterne Jens Jakob Hindhede og Else Dyrvig Petersen, alle blev genvalgt.

Eventuelt: Ingen kommentarer.

Herefter var der pause, hvor foreningen var vært ved en gratis øl / vand eller vin, og hvor der var mulighed for at strække ben.

Efter pausen var Grethe og Niels klar med billedforedraget om Miniferien, hvor Niels fremviste billeder, og Grethe fortalte om det vi så. Alt imens de fremmødte medlemmer hyggede sig med kaffe eller drinks.

Skagens gren                                                                                         Sandormen

                    

Rebild Bakker                                                                                                              Mindesmærke for alle dem der udvandrede

Efter dette foredrag sang vi en sang, om turen, 

forfattet af Grethe Steinmann.

Der var lodtrækning på medlemsnumrene, vitser og hyggesnak.

Efterfulgt af sangen ” De Nære Ting ” af Aase Gjødsbøl Krog.

Og selvfølgelig vores slagsang.

 

Næste møde er 23 januar.

 

Referent

Betty Ellegaard

 

 

_____________________________________oOo____________________________________

 

REFERAT FRA MØDE I ESRUM ÆLDREKLUB

TORSDAG DEN 5. JANUAR 2017.

 

Der var 68 deltagere. Irene bød velkommen til alle og til dagens gæst, Frank Samuelsen. Der skulle underholde med sang og musik.

Vi startede med at synge ”Vær velkommen Herrens år" .Derefter nød vi kaffen med små lækre vandbakkelser og småkager m.m..

Kl. 15.30 startede Frank Samuelsen med underholdningen.Den første sang, som vi alle skulle synge med på hed Livstræet - ”Der er så meget der kan trykke”. Næste sang, som var solo-sang, hed ”Glade amatører”.

Så sang vi alle med på ”Det var en lørdag aften” i Kim Larsens version. Derpå spillede Frank Samuelsen er sang, som de brugte i hans lille band - ”Sånt är livet”. Den husker vi , og den blev sunget af Anita Lindblom, det er en dejlig svensk sang.

Næste nummer var ”Elefantens vuggevise” i en festlig udgave.Derpå fik vi visen, ”Sort undertøj er dejligt”.

Vi gik nu lidt tilbage i tiden, og fik et nummer af Per Dich, ”Den jurastuderende unge hr. Skov”, der var verdens uheldigste mand.

Næste nummer var mere seriøst, ”Spurven sidder stum bag kvist”, og den sang vi som fællessang. Teksterne kom op på den store skærm, så vi alle kunne synge med.

Nu fik vi ”Fars tale til Sony” da han fyldte 25 år, og her spillede Frank på kazoo, samtidig med sit hyggelige guitarspil.

Nu fik vi en pause til mere kaffedrikning, og derefter blev der serveret portvin, og Irenes lækre hjemmebagte kransekager. Irene ønskede os alle et rigtig godt nytår, og hun takkede også for det gamle år. Irene rystede også et par af sine vitser ud af ærmet.

Da pausen var forbi, lagde Frank Samuelsen ud med sangen, ”Hr. Jensen”, som vi engang hørte med de Gyldne løver.

Det var en festlig sang, og moralen var: Vent med din morgensmøg, til du har spist morgenmad.

Så fik vi en sang om 2 nonner i Irland. Derpå en sang med et omkvæd, vi kunne synge med på - ”Kom, kom til Klondike”.

En gammel sang fra 1966 af Per Dich, ”Hun var fattig, men så ærlig”.

Nu serverede han sangen om ”Hubertus, en fuldfed moppe”. Her skulle man lige huske, ikke at sætte navneskilt på sin kuffert, hvis den indeholdt en død hund.

Den næste sang var lang” Last Saturday Night”, med omkvædet Goodnight Irene.

Irene overrakte musikeren 3 flasker vin, og takkede ham mange gange for den gode underholdning, og og vi kunne håbe på et gensyn igen til næste år.

Næste møde om 14 dage, den 19/1 er der generalforsamling, og alle ønsker genvalg. Så I kan roligt møde op, sagde Irene. Her skal vi også se billeder og høre lidt om miniferien til Tylstrup Kro i august. En fremvisning af Grethe og Niels Steinmann.

Sidste sang var ”Dejlig er jorden” af Ingemann.

Nu blev der udtrukket 3 gevinster på medlemsnumrene, Der blev atter klappet, og så sang vi vores slagsang.

Referent – Grethe Steinmann